Dieselskrotpuljen åbner igen

Miljøordning skriver nu følgende til dieselbilsejere:

Dieselbilsejere kan nu igen i en kort periode få en forhøjet skrotningsgodtgørelse, hvis de skrotter deres gamle dieselbil
, der er indregistreret første gang før 2006. Puljen genåbner 24. februar 2020.

Dette betyder, at fra den 24. februar 2020 hæves skrotningsgodtgørelsen midlertidigt for dieselbiler, indregistreret første gang før 2006, til 5.000 kroner mod de 2.200 kroner, der normalt gives i skrotningsgodtgørelse for person- og varebiler.

 

Der er afsat 26 millioner kroner i dieselpuljen, som udbetales efter først-til-mølle princippet. Det betyder, at forhøjelsen af skrotningsgodtgørelsen til 5.000 kroner falder bort, i det øjeblik puljen er brugt. I det tilfælde får ansøgeren udbetalt den almindelige skrotpræmie på 2.200 kroner.

 

Den særlige pulje til udbetaling af forhøjet skrotningsgodtgørelse på ældre dieselbiler er kun åben for ansøgninger i en begrænset periode og lukker senest 31. marts 2020. 

 

Puljen blev opbrugt på meget kort tid, da den var åben i 2019. Miljøstyrelsen forventer, at det kommer til at gøre sig gældende igen, når puljen genåbner. Det bliver formentligt et spørgsmål om få uger, før puljen er brugt op.

 

Bagsværd Jernhandel A/S hjælper dig med følgende:

·       Som godkendt modtagervirksomhed, skrotter vi din bil efter de gældende regler.

·       Vi afmelder dine nummerplader. Begge plader skal være på bilen.

·       Udfylder diesel- og skrotningsattest, hvorefter du som ejer af dieselbilen selv indleverer/sender dokumenterne til Miljøordning for Biler.

 

Miljøordning for Biler
 Vesterbrogade 6 D, 4
1780 København V