Brudelysvej 3-7

DK-2880 Bagsværd

Åbningstider

Man-Fre: 7-16

Bæredygtighed

Fokus på miljø

Hurtig afhentning

1 - 2 hverdage maks

Job hos os

Søg job hos Bagsværd Jernhandel

Vil du være en del af et stærkt hold i en familieejet virksomhed i Bagsværd – få minutter fra motorvejsnettet og tæt på København?

På vores jernplads i Bagsværd håndterer vi hver dag store mængder jern og metal med fokus på sikkerhed, kvalitet og miljø. Arbejdsgangen består primært af sortering af jern og metaller både med hænderne og maskiner, og hverdagen foregår ude på pladsen – i frisk luft og med fysisk arbejde. Det er en fordel men ikke et must, hvis du har truck- eller krankørekort. Du behøver ikke erfaring fra genvindingsbranchen – det vigtigste er, at du har gåpåmod, tager initiativ og er nysgerrig efter at lære. Vi tror på, at gode mennesker kan lære alt i de rigtige rammer. 

At arbejde hos os

Hos os får du en alsidig hverdag, hvor tingene går stærkt, og ingen dage er helt ens. Du bliver en del af en solid, familieejet virksomhed med mange års erfaring inden for genvinding af metal og jern, hvor vi løbende udvikler vores arbejdsprocesser og maskiner for at levere de bedste resultater.

En stabil arbejdsplads

Vi tilbyder ordnede forhold, en sikker arbejdsplads og mulighed for at udvikle dig fagligt. Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø og klare rammer skaber det bedste resultat – både for medarbejderen og virksomheden.

 

Lyder det som noget for dig eller har du spørgsmål, så send din ansøgning og CV til christian@jernhandel.dk. 

Persondata

Bagsværd Jernhandel indsamler kun de personoplysninger, der er nødvendige for at håndtere en rekrutteringsproces og en eventuel ansættelse. Det omfatter:

  • Kontakt- og identitetsoplysninger (fx navn, adresse og telefonnummer)
  • Din ansøgning samt dit CV

Vi behandler al persondata i henhold til vores GDPR-erklæring. Vi behandler ikke oplysninger, der falder i kategorien følsomme persondata. Sådanne oplysninger kan for eksempel dreje sig om politisk eller religiøs overbevisning, etnisk oprindelse, fagforeningsforhold, seksuel orientering eller genetiske forhold.

Kun relevante medarbejdere i ledelsen/administrationen har adgang til dine oplysninger. Hvis ansættelse ikke bliver aktuelt, sørger vi for, at alle oplysninger slettes senest 6 måneder efter, at rekrutteringsforløbet er afsluttet.

Scroll to Top

Har du spørgsmål?

Udfyld formularen og vi vender tilbage hurtigst muligt.