Container- og kranservice

Standardløsninger

Hos Bagsværd Jernhandel har vi en række forskellige standardløsninger indenfor truckkasser og containere, som alle er tilpasset forskellige behov.
Nedenfor finder du listen med vores forskellige standardløsninger, samt en beskrivelse af containerne og deres anvendelsesmuligheder.

Lille truckkasse 0,8 m3 - Mål (l*b*h)160*100*125 cm

En lille truckkasse er velegnet til de mindre mænger skrot og kan let håndteres med gaffeltruck. Fyldte truckkasser ombyttes med tomme ved afhentning.

Truckkassen er ideel til indendørs opbevaring for eksempelvis at undgå tyveri.

Stor truckkasse 1,5 m3 - Mål (l*b*h)160*100*125 cm

Store truckkasser kan som den lille truckkasse bruges til intern håndtering af forskellige typer af jern-, og metalskrot.
Store truckkasser håndteres let med både gaffeltruck og palleløfter.

Plastkasse med låg 0,5 m3 - Mål (l*b*h)120*100*60 cm

Denne containertype er i forhold til truckkasserne let, da den er lavet i syrefast plastik, og de lave sider gør den anvendelig til mange formål.
Der medfølger låg, hvis der er behov for udendørs opbevaring.
Plastikkassen opfylder tilsynsmyndighedernes krav til opbevaring af akkumulatorerne.

Liftdumpercontainer 6 - 8 m3 - Mål (l*b*h)350*180*120 cm

Den praktiske løsning, som rummer meget, men ikke kræver meget plads. Liftdumpercontaineren står på et anvist sted, hvor den fyldte container grabbes tom eller ved tømning fjernes og returneres. Hvordan vi vælger at håndtere tømningen afhænger af din virksomheds behov.

Lukket liftdumpercontainer til spåner 10 m3 - Mål (l*b*h)350*180*120 cm

En billig og fleksibel løsning, som ikke kræver meget plads og ej heller bygning af skur eller halvtag.

Liftdumpercontaineren til spåner er tæt i bunden og løftes vandret, så der ikke forekommer spild under pålæsning, når den ombyttes ved tømning. Herved skal der ikke investeres i dyre spildbakker under containeren.

Container 15 - 25 m3 - Variable mål

Store mængder, hvad enten der er tale om jern, metal eller affald kræver containere, som kan rumme opgaven.

Åbne containere er velegnede til store mængder og store enheder fra løbende produktion, byggeprojekter og nedrivningsopgaver. Denne containertype tømmes enten via grab på stedet eller fjernes og returneres.
Lukkede containere fjernes og returneres ved hver tømning. Denne containertype er ideel, hvis der er problemer med tyveri, da lågerne kan aflåses.

Specialløsninger

Har du specielle ønsker eller behov, som ikke kan efterleves ved vores standardløsninger, sammensætter vi gerne en specielløsning. Kontakt os gerne, hvis du ønsker at vide mere om, hvilke løsninger vi kan sammensætte for dig eller din virksomhed.

Har dit firma særlige behov for mærkning f.eks. egne containernumre eller markeringer, tilbyder vi at fremstille magnetskilte, som kan flyttes til en ny container ved ombytning.

Vognmandskørsel og kranopgaver

Hvad end der er tale om vognmandskørsel eller forskellige kranopgaver, har vi vores egne lastbiler, med chauffører, der har mere end 30 års erfaring hos Bagsværd Jernhandel, som står klar til at udføre opgaven.

Er opgaven for stor til vores egne lastbiler, har vi velfungerende samarbejde med alle typer vognmænd, så det sikres, at din opgave løses optimalt.
Du er altid velkommen til at ringe for en uforpligtende samtale, hvis du vil vide mere om de muligheder og løsninger, vi tilbyder.

Scroll to Top

Har du spørgsmål?

Udfyld formularen og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.